Kan du så ikke får her, men du kan læse min opsummering af arbejdet med bloggen.
Vel igennem 3. indlæg (eller 2½ – det sidste holder vist ikke helt..), er det blevet tid til evaluering over det at skrive en blog. Det rent tekniske med at få sat bloggen, lavet tema og vælge, hvilke elementer siden skulle bestå af, synes jeg har været ret sjovt. Det, at få lov til og sidde og nørkle med den slags ting er ren afslapning (Skat du har lige ungerne – jeg skal studere;o). Egentligt havde jeg lagt mig fast på et ret enkelt tema, men efter at have snakket med Per-Martin om billedet af skrivebordet, røg det ind som baggrund – også selvom det ikke er velegnet til alle skærmstørrelser (beklager) – da jeg følte, det gav et meget godt billede af, hvor jeg er i min egen læring. Fra Piaget til Lars Henrik-Schmidt, kampen mod Firstclass og tankerne om, hvor langt man selv er ens egen praksis er i forhold til vidensamfundets skole (der er så rigeligt plads til forbedring..). Da baggrunden på bloggen nu er så urolig, har jeg valgt ikke at have ekstra features på siden, da den så bliver helt uudholdelig at se på.
I forhold til indhold på bloggen, som Torben var så venlig at påpege nok var en god ide at få noget af, har jeg besluttet at tage udgangspunkt i de tre funktioner jeg har på Tornhøjskolen:
- pædagogisk it-vejleder
- kompetence-center lærer – arbejde med kompensatorisk it
- matematiklærer i 1.a
Ved de to første funktioner var det rimelig let at få noget ned,enten fordi en situation var frisk i hukommelsen, eller at noget af det man havde læst, aftvang en kommentar. Men i forhold til min egen praksis som matematiklærer, har det været vanskeligere for mig at få skrevet noget. Matematikundervisningen er som beskrevet i et tidligere indlæg en ny funktion, og hvor jeg i de andre 2 funktioner har overskud til at bevæge mig op på et metaplan, og se på egen praksis, er jeg nok for travlt optaget af at padle for at holde mig oven vande, til at det bliver til de helt store refleksioner. Samtidig er det dér, hvor jeg i min egen praksis, er længst væk fra at udføre funktionen, som jeg gerne ville, og lave den undervisning der rummer de kendetegn skole2.0 ridser og som kendetegn for undervisningen i vidensamfundets skole. Men det kommer nok på et tidspunkt.
Det at bruge blogger til at reflektere over egen arbejdspraksis ser jeg som en mulighed, men endnu bedre som et redskab til at ordne og dele tanker omkring den læringssituation vi er i nu. Lise Lotte har en rigtig god pointe i hendes opsummering, om at gøre blogarbejdet til en fælles proces i forbindelse med MIL.
Egentlig tror jeg ikke platformen for refleksionen er vigtig, men muligheden for at få andres vinkler på det man nu tumler med, er meget vigtigere, især med tanke situeret læring og praksisfællesskaber. Bloggen har selvfølgelig den fordel at den henvender sig til et muligt kæmpe fællesskab, meen jeg tror, jeg hellere vil satse på et mindre forum, hvor man er sikker på målgruppen og på feedback.